Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ferie

Alle mennesker har behov for at holde ferie. Det har dit barn også.  

I den danske kultur har vi tradition for at starte pasning op i barnets første leveår, hvilket biologisk og psykologisk set kan udfordre udviklingen af en sund tilknytning. Derfor har børn behov for al den tid, de kan få sammen med deres forældre.  

Børn har et langt mere sensitivt nervesystem, end vi voksne har, og det bliver langt hurtigere overstimuleret. Vi ved at det tager tid at geare ned og genfinde balancen, præcis som du selv oplever når du holder ferie. Husk på at det er sundt at kede sig, altså ikke at have nogle planer. Dette for at udvikle personlighed og kreativitet.  

I ferietiden, hvor barnet skal forholde sig til færre input og relationer end til hverdag, kan alt det, barnet har set, oplevet og lært i Børnehuset lande og lagres i hjernen. Derfor ser vi også tit, at børnenes positive udvikling har taget et stort spring i ferien.  

Derfor er det vigtigt at børn får lange ferier fordelt over året. Vi anbefaler at børn holder 3 ugers sammenhængende sommerferie samt minimum tre uger fordelt på resten af året.  

 

Sampasning i Dagtilbud Øst:  

Sommerferien i den 3 og 4.uge i skolernes sommerferie.  

Dagene i forbindelse med jul og nytår. De specifikke dage omkring fællespasning i den periode aftales fra år til år, da det afhænger af hvordan julen falder.  

Dagtilbuds Øst sampasnings retningslinjer følger Aalborg Kommunens retningslinjer.  

 

Fællespasning i Børnehuset Smedegården:

Børnehusets afdelinger slås sammen i de ferieperioder hvor det giver mening i forhold til børnetallet. På den måde sikre vi at vi ikke benytter unødvendige resurser.